Albueledsdysplasi og artrose (gigt)

Man har fortsat en mangelfuld viden om den egentlige sygdomsudvikling. I de fleste tilfælde er der dog tale om en inkongruens mellem de 3 knogler der udgør ledet, 2 i underarmen (radius og ulna) og overarmsknoglen (humerus). 

Den hyppigste manifestation er FCP (fragmenteret coronoid proces), derpå OCD (Osteokondrosis dissecans) og til sidst UAP (ununited anconeus proces). Som alle er forskellige skader på knogler/brusk grundet inkongruens.

Langt de fleste albueledsdysplasier diagnostiseres og opereres via artroskopi, hvilket er en minimal invasiv teknik der gør rekonvalacensen betydelig mindre generende for både hund og ejer.

Modsat mange andre ortopædiske operationer er det ved AD ofte ikke muligt at genskabe et raskt led igen og målet med behandlingen er derfor oftes at stoppe processen, der er igang og fjerne smerterne.

Albueledsartrose (slidgigt i albuen) opstår ofte som følge af enten albueledsdysplasi og/eller albueledsinkongruens. Afhængigt af den underliggende årsag kan lidelsen ramme hunde i forskellige aldre og i forskellig grad. Det er vigtigt, at få behandlet den underliggende årsag, hvis dette er muligt, men også efterfølgende at indfører forskellige tiltag for at begrænse udviklingen af artrose.